TRÆNING / TILRIDNING

Vi har mange års erfaring med at tilride og træne unge heste og tager altid udgangspunkt i det stadie hesten befinder sig på i dens udvikling. Vi vinder intet ved at forcere vores træning og presse hesten ind i en ramme, den ikke kan være i – tvært imod! At træne en hest tager tid, hvor det handler om at den er med os både fysisk og psykisk. En presset og stresset hest kan ikke modtage ny læring og så står træningen i stampe, hvilket vi naturligvis ikke ønsker.


I træningen af hestene er det vigtigeste, at hestene lærer at reagere korrekt på de forskellige hjælpere, så udgangpunktet for videre træning er på plads. Derefter kan vi fokusere på gangarterne samt hvordan vi forbedrer og træner disse hos den enkelte hest.


Vi ridder blandet bane og ture i naturen alt efter hvad den enkelte hest har behov for.
Alle vore heste bliver fodret med tørt wrappet økologisk hø, samt daglige håndfodret vitaminer.

  • Fuld ugentlig ridning 
  • Inkl. opstaldning
  • Fodret med økologisk wrap
    Kr. 4.900,- inkl moms

UNDERVISNING

Vi tilbyder undervisning både hjemme samt ude af huset. Vi har 16 x 30 m ny ridehal med fiberbund samt 20 x 40 m udendørsridebane så vi kan ride på alle tider af året under gode forhold.


Rikke har mange års erfaring med at undervise både børn og voksne.


“Jeg er meget optaget af at få hesten til at arbejde korrekt under rytteren og ikke mindst at rytteren indvirker korrekt på hesten, så ekvipagen kommer til at gå op i en højere enhed. Alle ryttere – uanset niveau – ønsker en hest som er lydhør, samarbejdsvillig og glad, hvilket kun kommer gennem et positivt samarbejde mellem hest og rytter. Jeg underviser meget ud fra dressurens grundprincipper og mener at ved at ride vores heste smidige og lydhør gennem dressuren, kommer vi helt klart længst i vores træning.”


Så hvis det lyder som noget for dig, så skriv endelig eller ring til mig (Kontakt), så kan vi aftale en tid.

  • 30 min. undervisning hjemme
    Kr. 250,- inkl moms
  • 30 min. undervisning ude
    Kr. 300,- inkl moms

KOMMISSION

Skal du have solgt din hest? Vi har et godt netværk og har altid kunder, som er på jagt efter ny hest – så måske er det lige netop din hest, vi leder efter.

Hjemme har vi har adgang til egen ridebane og fantastisk natur til fremvisninger. Alle heste kommer på fold i løbet af dagen og kan efter aftale komme på boks om natten hvis dette ønskes (hingste skal stå i boks). Vi står for at lave salgsannonce samt salgsvideo
(Se eksempel her), som både kommer på website og Facebook. Vi håndtere alt kontakt med købere og når der kommer kunder til din hest, sørger vi selvfølgelig for at den er redet og holdt igang samt gjort pæn til fremvisningen.


Vi hjælper med at udfærdige kontrakt og holder dig generelt løbene opdateret på salgssituationen med din hest.


Betingelser:
10% i kommission + dagspris pr. dag hesten er i stalden.

Dagsprisen inkluderer opstaldning samt vedligehold af ridningen.

  • 10% i kommision ved salg, dog min.
    Kr. 2.500,- inkl. moms
  • Dagspris
    Kr. 95,- inkl moms

OPSTALDNING

Vi er pr. 1. maj  2017 flyttet til Silkeborg og tilbyder mulighed for opstaldning af islandske heste både i løsdrift og på boks.

Hestene i løsdrift bliver fodret med wrappet økologisk hø 2 gange dagligt samt tildelt vitaminer. Derudover bliver der strøet med halm i løsdriften.

Hestene i boks bliver fodret med wrappet hø 3 gange dagligt samt tildelt vitaminer.
Der bliver strøet med træpiller, som er inkluderet i prisen.

Ønsker man at give ekstra kraftfoder afholdes dette af opstalderen selv.

Alt opstaldning er med fuldpas. Der kan dog forekomme enkelte hjælpetjanser ved ferie, stævner osv. efter aftale.


Download opstaldningskontrakt samt bilag vedr. ridning i området herunder:

- Opstaldningskontrakt løsdrift

- Opstaldningskontrakt boks

- Bilag ridning i området

Løsdrift


Kr. 1.500,- inkl. moms

Boks


Kr. 2.100,- inkl. moms

Kontakt os hvis du ønsker at høre mere om hvad vi kan tilbyde dig