ALT OM SVALEBÆK ISHESTE

REDET OG ARBEJDET MED HESTE SIDEN 1998

Mit navn er Rikke og jeg har redet med heste i hele mit liv. Til daglig arbejder jeg på Højgaard Hestehospital og ved siden af driver jeg stutteri Svalebæk sammen med min mand Nikolai. 


Jeg startede virksomheden i 2016 hvor jeg begyndte at tage heste i træning og salg for kunder. Der forinden har jeg undervist 10 år på Uggerhalne Rideskole (nu kendt som "Helgstrand Academy") i nordjylland i klassisk dressur og arbejdet med turridning og turrister på islandske heste i Løkken i 8 år under mit studie.


Vi er bosiddende i Silkeborg i midtjylland og bor på vores nybyggede Svalebækgård. Både Nikolai og jeg er oprindeligt fra Vendsyssel i Nordjylland.

FØDT UD AF EN DRESSUR VERDEN

De første mange år var det dressurheste, der stjal mit fokus og jeg har herigennem fået utrolig meget undervisning inden for den klassiske dressur.

I 2009 skiftede jeg til at ride de islandske heste og har aldrig kigget tilbage efter de store varmblodsheste. Den islandske hest er fantastisk og har så utrolig meget at byde på.


De mange år som dressurrytter vil jeg dog ikke være foruden. Det har stor betydning for den måde, jeg arbejder med hestene på i dag og er i mine øjne en kæmpe fordel. 

MØD OS

Rikke Lønbro Svalebæk

Stifter og ejer


Udover arbejdet med hestene har jeg en kandidat i kommunikation fra Aalborg Universitet og til dagligt arbejder jeg hos Højgaard Hestehospital i en administrativ stilling.

Nikolai Lønbro Svalebæk

Medstifter og ejer


Jeg er uddannet civil ingeniør fra Aalborg Universitet og arbejder til daglig i LEGO System A/S. Jeg har redet siden 2009 og elsker den daglige drift samt tilridningen af unghestene.

Andi

Cheftræner og "politimand"


Vores elskede hund som er med os overalt både stævner og rideture. Han sikre ro og orden blandt hestene, og han elsker når der skal longeres heste.

VI STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG OG DINE HESTE